Hjælpere til stor firmafest i Sydbank Arena

Kære KIF afdeling.

Sydbank Arena er i øjeblikket i gang med at arrangere en firmafest for ca. 2.000 gæster lørdag d. 26. maj 2018, og i den forbindelse vil vi gerne tilbyde jer som forening, mulighed for at stille med frivillige for at få skabt de bedste rammer for de deltagende. Udover at I får oplevelsen af at være med til et arrangement med ca. 2.000 deltagere, tjener I samtidig penge til foreningen.

Alle ansatte afregnes med 100,- kr. i timen pr. medarbejder, hvilket udbetales til foreningen efter arrangementets afslutning.

For at komme i betragtning som medarbejder er det vigtigt at være:

  • Venlig og serviceminded.
  • Detaljeorienteret og sørge for at imødekomme alle henvendelser, selvom det måske ikke er en del af jobbeskrivelsen.
  • Indforstået med at brug af mobiltelefon er forbudt og at rygepauser holdes på et absolut minimum.
  • Professionel i fremtoningen, da den frivillige vil være Sydbank Arenas ansigt udadtil – og har en afgørende rolle for, hvorvidt gæsterne får en god oplevelse.
  • God fysik er at foretrække, da der man kommer til at gå meget.
  • Afklaret med at indtagelse af alkohol er forbudt og vil medføre øjeblikkelig bortvisning.

Opgaver: 

FREDAG D. 25. maj 2018

Antal personer:

–          30 stk bordopdæknings-personale forud for festen

Tidsrum kl. 12.00 – ca. 16.00

 

LØRDAG D. 26. maj 2018

Antal personer:

–          80 stk. personale til servering og opfyldning af buffetstationer, stå i bar, backstage-personale, opvask, oprydning, m.m. Alderskrav: 18 år
Tidsrum kl. 16.00 – ca. 03.30

Dresscode: Mørke bukser og sort skjorte uden logo og tryk, samt mørke sko.

 

SØNDAG D. 27. maj 2018

–          5 stk til oprydning, opvask m.m.

Tidsrum kl. 10 – ? (Til man er færdig)

Vi forventer en vis form for fleksibilitet. Mødetiden er fast, men sluttidspunktet er vejledende, da vi ikke er sikre på, hvornår vi bliver færdige. Det forventes, at alle hjælper til at rydde op efter festen, så vi kan blive færdige.

Hvis du kunne tænke dig at hjælpe så kontakt Henny Andersen – haregn@profibermail.dk senest den 10 maj med hvilken dag du vil hjælpe. 

Ingen Svar til "Hjælpere til stor firmafest i Sydbank Arena"