Hædring af Champions League spillere på rådhuset

BK Trekanten KIF hædres for Champions League triumfen i Rådhussalen den 13/6 2019 kl. 14.00.

Vi kan fra bestyrelsens side ikke opfordre nok til, at I alle møder op og deltager.

Er det på grund af spillernes fine resultat, helt sikkert! men det har også en helt anden værdi, en værdi der kan være med til at styrke vores klub ud i fremtiden.

Vi har i løbet af dette her år mistet et vigtigt tilskud til klubkassen, ikke fordi vi ikke har levet op til det vi skulle eller skal, men beslutningen om, at vi ikke mere skal modtage tilskuddet er truffet fra politisk hold i Kolding kommune. Vi lover jer alle, at vi ikke bare sætter os ned i bestyrelsen og begynder at fælde nogle tåre, nej vi arbejder hårdt videre og det er i den forbindelse vi gerne ser så mange af jer så muligt på torsdag, når vores dygtige klubkammerater bliver hædret.

Der vil være personer fra kommunen til stede på torsdag og vi har derfor behov for, at vise dem, at vi er en klub med et stort fællesskab og sammenhold. Vi fra bestyrelsens side mener godt vi kan være med i selskabet hvor fodbold og håndbold befinder sig, men det kræver vi ved arrangementer som dette her på torsdag møder talrigt op.

Så er du en af vores dygtige ungdomsspillere, er du forældre til en af vores spillere eller er du senior spiller på et af vores mange hold, ja så er du meget velkommen til at deltage når vores dygtige klubkammerater hædres på torsdag.

Vi glæder os til at se rigtigt mange af jer. Giv gerne melding til Ole Stampe på os@msstampe.dk eller på telefon 51880080.

Ingen Svar til "Hædring af Champions League spillere på rådhuset"