Igen en flot weekend af klubben ungdomshold

Denne weekend bød på kampe for fem af Bowlingklubben Trekanten K.I.F.’s seks ungdomshold – kun Trekanten 1 var ikke i kamp i denne weekend.

Trekanten 2, der spiller i Eliteserien Vest, havde med Jonas Madsen, Cecilie Dam, Marcus Christensen og Mathias Reeckmann på holdet taget turen til Herning Bowlinghal, hvor holdet leverede en flot indsats med 12 af 16 mulige point til følge. Holdet ligger stadig på 1. pladsen i rækken.

Trekanten 3 spillede med Per Valentin, Frederik Matthiesen og Alexander H. Biering på holdet i Bowler Inn i Tønder. Holdet spiller i Sønderjylland pulje 1, og holdet klarede denne gang med sæsonens højeste keglefald at få 6 af 10 mulige point med hjem og er nu igen tilbage på 1.-pladsen i rækken.

Assens Bowlingcenter danne ramme om Trekanten 4’s runde. Trekanten 4 spiller i Sydjylland/Fyn pulje 1 og havde denne gang Erik Grundahl, Nick Bo Andersen og Simon Larsen på holdet. Holdet leverede en meget flot indsats, der resulterede i alle 10 mulige point. Placeringen i rækken er en øjeblikkelig 3.-plads

Trekanten 5 og Trekanten 6 spiller i samme række, nemlig Sydøstjylland pulje 1, og holdene havde denne gang runde i Bowl’n’Fun i Horsens. Trekanten 5 bestod af Marcus Draaby, Nicklas Draaby og Emil Frandsen, mens Trekanten 6 havde Laurits Olling-Larsen, Tobias Draaby og Lukas Draaby på holdet. Trekanten 5 fik 8 af mulige 10 point ud af anstrengelserne og ligger lige nu nummer 2, mens Trekanten 6 hjemtog 4 point og nu ligger nummer 4.

Ingen Svar til "Igen en flot weekend af klubben ungdomshold"


    Har du noget på hjertet?

    Nogen html er OK