Næstsidste runde for Bowlingklubben Trekanten K.I.F.’s seks ungdomshold

Næstsidste runde for Bowlingklubben Trekanten K.I.F.’s seks ungdomshold afvikledes i den forløbne weekend.

Trekanten 1, der spiller i ungdomsligaen, spillede med Mathias Ankerdal, Tim Stampe, Alex Pedersen og Martin Biltoft på holdet kampe lørdag i Bowl’n’Fun, Horsens og søndag i Bowl’n’Fun, Vejle. Begge dage blev resultatet 10 af 14 mulige point, og holdet ligger nu á point med Haslev på 1. pladsen. Det skal nævnes, at holdet søndag satte sæsonrekord med 4258 væltede kegler.

Søndag spillede Trekanten 2 i Eliteserie Sydvest runde i Østjysk Bowlingcenter, Hedensted. På holdet var Per Valentin, Marcus Christensen, Jonas Madsen og Cecilie Dam, der alle leverede en flot runde med 14 af 14 mulige point som resultat. Holdet ligger godt placeret på 1.-pladsen i deres række.

Søgården i Brørup lagde baner til, da Trekanten 3 søndag spillede næstsidste runde i Sønderjylland serien. For holdet spillede Frederik Matthiesen, Nicklas Bo Andersen og Frederik Dam, der hjemtog alle 10 af 10 mulige point og ligger flot placeret som nummer 1 i rækken.

Trekanten 4 spiller i Ungdom Sydjylland7Fyn rækken og havde lørdag taget turet til Lillebælthallernes Bowling Center. Holdet bestod denne gang af Erik Grundahl, Marcus Draaby og Simon Larsen, der klarede at hente 4 af 10 mulige point. Holdet ligger nu placeret som nummer 3 i rækken.

Sydøstjyllandsrækken er den, som såvel Trekanten 5 som Trekanten 6 spiller i, og her var runden lørdag henlagt til hjemmebanen i Kolding Bowlinghal.
For Trekanten spillede Monique Henriksen, Emil Frandsen, Nick Bo Andersen og Nicklas Draaby, mens Trekanten 6 bestod af Lukas Draaby, Simon Storm-Henningsen, Sebastian Jensen og Tobias Draaby. Trekanten 5 hjemtog 6 og Trekanten 6 4 af 10 mulige point. Holdenes placering er som nummer 3 og 4 i rækken.

Ingen Svar til "Næstsidste runde for Bowlingklubben Trekanten K.I.F.’s seks ungdomshold"


    Har du noget på hjertet?

    Nogen html er OK